Generalforsamling 2025
24. marts 2025
Ordinær generalforsamling ved Dansk Dyreværn Aalborg 2025
Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Dansk Dyreværn Aalborg, onsdag den 30. april 2025 kl. 19.00.
Generalforsamlingen afholdes på adressen Skovgaarden, Tingvej 129-151, 9310 Vodskov.
Dagsordenen for generalforsamlingen er ifølge vedtægternes §13 følgende:
1. Valg af dirigent
2. Beretning om forløbet af det forgangne regnskabsår
3. Fremlæggelse til godkendelse af det reviderede årsregnskab
4. Fremlæggelse til godkendelse af budget og fastsættelse af kontingent for det kommende regnskabsår
5. Behandling af evt. indkomne forslag fra medlemmerne
6. Valg af medlemmer til bestyrelsen og suppleanter
7. Valg af revisor
8. Eventuelt
Medlemmer, som måtte ønske det, kan rekvirere det reviderede regnskab hos formanden 8 dage før generalforsamlingen.
Opmærksomheden henledes på, at forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde skriftligt senest onsdag den 16. april 2025 for at kunne behandles.
Af hensyn til bordopstilling og kaffebrygning ser vi gerne, at de medlemmer, som ønsker at deltage i generalforsamlingen, giver besked herom til internatet på telefon 98341233 eller via mail på ddv@danskdyrevaern.dk senest den 23. april 2025.
På bestyrelsens vegne,
Marianne Becker Olsen, bestyrelsesmedlem
Dansk Dyreværn Aalborg