Diesel er adopteret
Diesel
Diesel er en stor, mild og kærlig dreng. Han giver gerne ud af kys, når han har lært en at kende. Han er i starten lidt tilbageholdende overfor fremmede – primært mænd, der skal han lige se dem an, men tøer hurtigt op hvis der er snacks.
Han elsker at lege med andre hunde og er meget venlig, når han hilser på nye hunde. Han kan dog have svært ved at hilse på andre frembrusende hanhunde. Han vil gerne jagte katte og fugle, så nyt hjem skal ikke have fritgående smådyr.
Diesel har desværre svært ved at være alene hjemme og har brug for faste rammer og rutiner. Han bliver ikke destruktiv, men kan gø lidt i starten og være urolig og bliver meget opmærksomhedssøgende når man kommer hjem. Han er renlig, er sød at håndtere og dygtig til kontakt på gåtur.
Diesel skal i et racererfarent hjem uden børn med minimal alenetid, som kan give ham tiden og roen til at falde til og et hjem med fokus på leg, træning og aktivering. Han er en sjov og skøn hund, når han er i trygge rammer. Han ønsker sig et hus med en lukket have.
Kontakt os
Dansk Dyreværn Aalborg
Råhøj 40, 9240 Nibe
+45 98 34 12 33
ddv@danskdyrevaern.dk
Mere om Diesel
Race: Rottweiler
Alder: 1
Køn: Han
Vægt: 35 kg
Kastreret / steriliseret: Nej
Chipped: Ja
Børnevenlig: Nej
Pelspleje: Meget
Aktivitets niveau: Højt
Diesel er adopteret
Vi lægger stor vægt på at finde det helt rigtige hjem til hver enkelt hund. Derfor baserer vi vores valg af adoptionsfamilier udfra, hvem der kan tilbyde hunden den bedste fremtid – hvor både hundens behov og familiens livsstil går op i en højere enhed. Vi er dybt engagerede i vores hundes trivsel, og derfor bruger vi en del tid på at sikre, at det rigtige match mellem vores internathund og kommende ejer bliver opfyldt.
Når du besøger en hund hos os, vil du ikke kunne tage den med hjem samme dag – selvom vi føler, at I er det perfekte match. Vi opfordrer dig nemlig til at tage mindst et døgn til at tænke over beslutningen, så du er helt sikker på, at du er klar til det store ansvar og glæde, det er at få en hund. Herefter kan vi sammen finde en passende afhentningsdato.