Medusa er adopteret
Medusa
Medusa er en energisk og klog unghund, som søger et hjem med træning og udfordringer. Hun skal i et racererfarent og aktivt hjem, som forstår sig på racens drive og vedholdenhed. Hun er drøn skarp, lærenem og modig på verden, så hun vil egne sig godt til familien som ønsker en hund til løb, lydighedstræning, spor og meget mere. Hun er utrolig kærlig, hilser gerne på alle mennesker og elsker at ligge på gulvet med maven i vejret og blive nusset og kløet.
Vi ved desværre ikke så meget om Medusas fortid og hvad hun har været vant til, så der skal nok forventes alene hjemme træning og socialisering. Hun virker ikke utryg ved at blive efterladt, men kan gø ved ukendte pludselige lyde. Derudover kan der eksplodere et legetøj i ny og næ, men hun bider ikke i hendes tæpper eller kurv. Hun er helt renlig, sød til at køre med i bilen og rigtig dygtig til at komme med til dyrlægen. Hun er dog stærk og trækker i snoren. Dette arbejdes der på, men ny ejer skal have en god fysik til at kunne holde hende. Vi oplever herude at hun er nysgerrig på andre hunde, men ikke altid formår at læse dem og derfor bliver frustreret og gøer af dem.
Medusa skal i hus med lukket have og evt. børn i ny familie skal være 10+ år og hundevante.
Kontakt os
Dansk Dyreværn Aalborg
Råhøj 40, 9240 Nibe
+45 98 34 12 33
ddv@danskdyrevaern.dk
Mere om Medusa
Race: Malinois
Alder: 1
Køn: Han
Vægt: 27 kg
Kastreret / steriliseret: Ja
Chipped: Ja
Børnevenlig: Nej
Pelspleje: Meget
Aktivitets niveau: Højt
Medusa er adopteret
Vi lægger stor vægt på at finde det helt rigtige hjem til hver enkelt hund. Derfor baserer vi vores valg af adoptionsfamilier udfra, hvem der kan tilbyde hunden den bedste fremtid – hvor både hundens behov og familiens livsstil går op i en højere enhed. Vi er dybt engagerede i vores hundes trivsel, og derfor bruger vi en del tid på at sikre, at det rigtige match mellem vores internathund og kommende ejer bliver opfyldt.
Når du besøger en hund hos os, vil du ikke kunne tage den med hjem samme dag – selvom vi føler, at I er det perfekte match. Vi opfordrer dig nemlig til at tage mindst et døgn til at tænke over beslutningen, så du er helt sikker på, at du er klar til det store ansvar og glæde, det er at få en hund. Herefter kan vi sammen finde en passende afhentningsdato.