Olly

Olly er en stor og imponerende Alaskan Malamute, der elsker at være udendørs og fri. Han kommer fra et rækkehus med have og er vant til både at være inde og ude. Hans tidligere ejere havde desværre ikke kræfterne til hans størrelse og styrke, så vi søger en erfaren ejer eller familie med kendskab til Malamute- eller Husky-racen, der kan give ham den rette træning og aktivering.

Olly har brug for god plads og masser af tid udendørs for at trives, men han ønsker også samvær og nærhed med sin familie indendørs. Han er vant til at være i møblerne og elsker samvær. Han har tidligere trukket på gåture, men hos os har han været rolig og afslappet. Dog er han avlet til at trække og har derfor et behov for dette. Han er vant til andre hunde og forholder sig stille blandt dem, men han harmonerer ikke med katte, da han har tendens til at jage dem.

Olly tåler ikke kylling.

Trods sin styrke er Olly en utrolig kærlig hund, der elsker nus og opmærksomhed – og han kan godt finde på at "snakke", hvis han føler sig overset. Han er vant til at være alene hjemme i op til 8 timer, fungerer med børn og er tryg ved at køre bil.

Vi søger et hjem, der kan give Olly den fysiske og mentale stimulering, han har brug for. Med den rette ejer vil han være en hengiven og trofast ven for livet. Har du erfaring med racen og plads til Olly i dit hjem? Kontakt os i dag!

Kontakt os

Dansk Dyreværn Aalborg
Råhøj 40, 9240 Nibe
+45 98 34 12 33
ddv@danskdyrevaern.dk

Mere om Olly

Race: Alaskan malamute

Alder: 11 måneder

Køn: Han

Vægt: 33 kg

Kastreret / steriliseret: Nej

Chipped: Ja

Børnevenlig: Vides ikke

Pelspleje: Mellem

Aktivitets niveau: Højt

Pris: 3500 kr.

Hvordan er det at adoptere?

Vi lægger stor vægt på at finde det helt rigtige hjem til hver enkelt hund. Derfor baserer vi vores valg af adoptionsfamilier udfra, hvem der kan tilbyde hunden den bedste fremtid – hvor både hundens behov og familiens livsstil går op i en højere enhed. Vi er dybt engagerede i vores hundes trivsel, og derfor bruger vi en del tid på at sikre, at det rigtige match mellem vores internathund og kommende ejer bliver opfyldt.

Når du besøger en hund hos os, vil du ikke kunne tage den med hjem samme dag – selvom vi føler, at I er det perfekte match. Vi opfordrer dig nemlig til at tage mindst et døgn til at tænke over beslutningen, så du er helt sikker på, at du er klar til det store ansvar og glæde, det er at få en hund. Herefter kan vi sammen finde en passende afhentningsdato.

Ansøg lige her

Seneste nyheder og historier