Pladsbestilling
Pladsbestilling
Her kan du sende en forespørgsel om en plads til din hund på Dansk Dyreværn Aalborgs hundepension. Vigtigt: For at benytte vores pension, skal du have et gyldigt medlemskab hos Dansk Dyreværn Aalborg. Du kan blive medlem her: Medlem.
Udfyld venligst formularen nedenfor med de nødvendige oplysninger. Hvis din hund er i løbetid ved ankomst, vil vi sætte stor pris på, at du noterer dette under feltet “Andet”. Eventuelle ekstra informationer, såsom kontakt i nødstilfælde eller andre vigtige detaljer om din hund, vil blive registreret ved ankomst.
Når vi har gennemgået din forespørgsel, sender vi en bekræftelse. Hvis der er fuldt booket i den ønskede periode, tilbyder vi en plads på ventelisten og giver løbende besked, hvis en plads bliver ledig.
Samtidig med bekræftelse betales depositum på 50% af opholdets pris. Først når depositum er betalt, er pladsen reserveret.
Resterende 50% betales 3 uger inden opholdets start.
Aflysning i lavsæson:
Hvis et bestilt ophold aflyses fra bestilling og indtil 1 måned inden opholdets start, tilbagebetales halvdelen af depositum. Ved aflysning inden for en måned inden opholdets start tilbagebetales depositum ikke.
Aflysning i højsæson:
I højsæsonen, som sommerferien, samt ved højtider som jul og nytår, fremsendes en faktura med forudbetaling for den reserverede periode.
Hvis et bestilt ophold aflyses fra bestilling og indtil 1 måned inden opholdets start, tilbagebetales halvdelen. Ved aflysning inden for en måned inden opholdets start tilbagebetales ikke.

